Mur d´equipe billeder 166-176
I mellemgangen mellem vores 2 caféer finder du vores Mur d´equipe. En samling at cykeltrøjer fra hold som alle har deltaget i Tour de France. Selvfølgelig er der også Den gule, den grønne, den prikkede og den hvide trøje. Læs historierne om trøjerne, holdene, sponsorerne og de ryttere som har gjort trøjerne legendariske.
nr. 166
Banesto
Spansk cykelhold fra 1990-2000. Sponsoreret af den spanske bank Banesto, som blev grundlagt i Madrid i 1902. I 1990 misser Pedro Delgado TDF podiet for første gang i fire år, mens Miguel Indurain vinder sin første etapesejr – han bliver udpeget som den fremtidige leder af holdet. José Miguel Echavarri håndterer dette rolleskift meget flot og allerede i 1991 vinder Indurain sit første TDF og den gule trøje. Holdet vinder samtidigt holdkonkurrencen. Han gentager succesen de næste 4 år, han vinder også TDF i 1992, 1993, 1994 og 1995. Han vandt i alt 12 etaper. Ud over Indurain vandt Banesto bare 2 etapesejre i TDF regi. Abraham Olano vandt en etape i 1997 og Chente Gª Acosta vandt en i 2000. Banesto har efter år 2000 skiftet navn flere gange og er i dag kendt som Moviestar.
nr. 167
Bora-Hansgrohe
Tysk cykelhold fra 2017-nu. Sponsoreret af BORA, en tysk producent af emhætter og kogeplader, og Hansgrohe, en producent af badeværelsesarmaturer. Deres mål er “at forbedre billedet af landevejscykling i Tyskland”. I Tour de France har holdet samlet 10 etapesejre og vundet 2 grønne trøjer i Paris. I 2017 vandt Maciej Bodnar holdets første etapesejr da han vandt 20. etape i TDF, Peter Sagan vandt i 2018 3 etaper i TDF 2., 5. & 13. etape samt den grønne pointtrøje, den gevandt han i 2019 hvor han også vandt 5. etape, Lennard Kämna vandt 16. etape i 2020 og i 2021 vandt Nils Polits 12. etape og Patrick Konrad vandt 16. etape. Jai Hindley vandt 5. etape i 2023 og kom ved samme lejlighed i den gule førertrøje, hvor han fik en enkelt dag og så tog Jordi Meeus sejren på 21. etape indtil løbets afslutning på Champs-Èlysees i Paris.
nr. 168
Team Sky
Britisk cykelhold fra 2010-2019. Sponsoreret af Sky, et britisk TV selskab som blev grundlagt i 1990 af mediemogulen Robert Murdaugh. Holdet som startede i 2010, havde det mål at vinde en Grand Tour indenfor 5 år og allerede året efter vandt holdet sin første etape sejr i TDF. Norske Edvald Boasson Hagen vandt d. 7. juli 2011, 6. etape til Lisieux. I 2012 blev det til etapesejre til både Mark Cavendish, Chris Froome og Bradley Wiggins. Sidstnævnte blev i 2012 den første brite til at vinde TDF og den gule trøje, på andenpladsen kom Chris Froome og Team Sky havde allerede nået målet om at vinde en Grand Tour og dette blev blot starten på en epoke hvor især Chris Froome dominerede Touren. Han vandt den i 2013, 2015, 2016 og 2017. Han vandt også bjergtrøjen i 2015 og vandt i alt 7 etaper. I dag går holdet under navnet Ineos Grenadiers.
nr. 169
LottoNL-Jumbo
Hollandsk cykelhold fra 2015-2018. Sponsoreret af det hollandske nationale Lottospil LottoNL og Jumbo, som er en hollandsk supermarkedskæde. Det samme hold som tidligere hed Rabobank. Vores trøje her er en kopi af den hollandske mesterskabstrøje, som Dylan Groonevegen vandt da han blev hollandsk mester i 2016 og som han kørte i da han den 23. juli 2017 vandt 21. etape til Champs Èllysees i Paris. Holdet blev i 2019 til Jumbo-Visma holdet.
nr. 170
Jumbo-Visma
Hollandsk cykelhold fra 2019-2023. Sponsoreret af Jumbo, den hollandske supermarkedskæde og Visma, som er en norsk softwarevirksomhed, som i dag er en af Europas førende inden for digitalisering. Holdet har gennem de sidste år været blandt de mest dominerende cykelhold i verden med Grand Tour sejre og masser af etapesejre og store sejre i store endagsløb. Ved Tour de France 2022 blev holdets danske rytter Jonas Vingegaard samlet vinder. Dette var første gang en af holdets ryttere vandt verdens største cykelløb. I Tour de France 2023 vandt Jonas Vingegaard igen. Holdet skiftede i 2024 navn til Visma-Lease a Bike.
nr. 171
Lotto-Soudal
Belgisk cykelhold 2015-2022. Sponsoreret af Lotto, det belgiske nationale lotteri og Soudal et belgisk firma, som blev grundlagt i Turnhout med speciale i byggematerialer som silikone, fugemasse, akryl og polyurethanskum. Holdet blev startet helt tilbage i 1985 og Lotto blev hovedsponsor for holdet og har været med lige siden i 1985 var det de to legender Walter Godefroot og Patrick Lefevere, der var sportsdirektører. Har gennem årene deltaget i TDF mange gange, og i årene 2002-2007 vandt australske Robbie McEwen hele 9 etapesejre Cadel Evans vandt 1 etape i 2007, Philippe Gilbert vandt 1 etape i 2011, Jelle Vanendert vandt også 1 etape i 2011, André Greipel vandt 1 etape i 2011, 3 etaper i 2012, 1 etape i 2013, 1 i 2014T, 4 i 2015 samt 1 i 2016. Tony Gallopin 1 i 2014, Thomas de Gendt vandt 1 etape i 2016 og igen 1 i 2019. Caleb Ewan vandt 3 etaper i 2019 og 2 etaper i 2020. Danske Lars Bak kørte på holdet fra 2012-2018.
nr. 172
Café de Colombia
Café de Colombia var et colombiansk baseret professionelt cykelhold, der var aktivt fra 1983 til 1990. Holdet blev sponsoreret af de colombianske kaffeavlere Federación Nacional de Cafeteros de Colombia. Det latinamerikanske lands indledende gennembrud kom takket være Café de Colombia-holdets optræden i løbet i 1983. Luis Herrera vandt den første colombianske etapesejr for holdet, da han vandt 17. etape i 1984. I 1985 vandt han både 11. og 14. etape i Tour de France samt den prikkede bjergtrøje og i 1987 vandt Herrera igen bjergtrøjen i Tour de France og blev nr. 5 i det samlede klassement. De to danskere Jørgen V. Petersen og Jesper Worre kørte for det colombianske hold.
nr. 173
HTC-Highroad
Amerikansk cykelhold fra 2009-2010. Sponsoreret af HTC, som er en taiwanesisk mobiltelefonproducent. Den blev grundlagt i 1997 og startede med at designe og konstruere mobiltelefoner for andre selskaber. Siden har de produceret succesfulde mobiltelefoner under eget navn. Highroad er et managementfirma ejet af Bob Stableton, mange årig ejer af holdet (tidligere tysk), som tidligere har heddet Team Telekom, T-Mobile Team, Team High Road, Team Columbia-High Road og Team Columbia-HTC. Som HTC-Highroad vandt holdet i 2011 5 etaper i TDF 5., 7., 11., 15. & 21. etape vandt Mark Cavendish og Tony Martin vandt 20. etape. Mark Cavendish vandt også 5 etaper i 2010, Danske Lars Bak kørte på holdet i de to succesrige sæsoner 2010-2011 og Danske Brian Holm var holdets Sportsdirektør. Holdet lukkede efter 2011 sæsonen, trods 11 etapesejre i TDF de seneste to år.
nr. 174
Phonak
Schweizisk cykelhold fra 2002-2006. Sponsoreret af Phonak Hearing Systems. I 2004-sæsonen satsede holdet på amerikaneren Tyler Hamilton og lagde mange resurser ind, for at han skulle vinde Tour de France det år. Hamilton styrtede og kom meget til skade under løbet og måtte trække sig. Senere blev han ekskluderet fra holdet, da han blev testet positiv for doping. Det år blev yderligere fire ryttere ekskluderet pga. doping. En anden kendt rytter, som har kørt for Phonak, er Óscar Pereiro Sio, sm var med fra 2002 til 2005. I 2006-sæsonen var amerikaneren Floyd Landis kaptajn for holdet. Under Tour de France i 2006 gik han til slut af med den sammenlagte sejr. Men det viste sig, at Landis også var blevet testet positiv for doping, og han blev den 5. august samme år fyret af holdet, efter at også B-prøven viste sig at være positiv. På baggrund af disse dopingskandaler trak Phonak sig tilbage som hovedsponsor, og holdet blev opløst.
nr. 175
Trek-Segafredo
Amerikansk cykelhold fra 2016-2023. Sponsoreret af Trek, som er en amerikansk cykelfabrikant, som blev grundlagt i Waterloo, Wisconsin i 1976, og Segafredo Zanetti, en italiensk kaffeproducent grundlagt i Bologna i 1973. Holdet blev dannet før 2011-sæsonen som Leopard-Trek, med brødrene Schleck og en del andre tidligere Team Saxo Bank-ryttere og ansatte i centrale roller. Holdet fik en hård start da Wouter Weylandt døde på en nedkørsel fra et bjerg på 3. etape af Giro d’Italia 2011, deres første Grand Tour. I dag er det amerikanske hold hjemsted for de danske ryttere Mads Pedersen og Mathias Skjelmose, samt den danske sportsdirektør Kim Andersen. Holdet har gennem tiden vundet 7 etapesejre i TDF, Andy Schleck vandt en etape i første sæson i 2011, Fabian Cancellarra vandt en etape i 2012, Bob Jungels vandt en etape i 2013, John Degenkolb vandt en etape i 2018, Bauke Mollema vandt en etape i 2021 og så vandt Mads P. en etape i både 2022 og 2023.
nr. 176
Molteni
Italiensk cykelhold fra 1958-1976. Sponsoreret af Molteni – en italiensk producent af køkkenudstyr og apparater, kendt for sine ovne, komfurer og emhætter. Virksomheden blev grundlagt i 1923 af Angelo Molteni. Molteni-holdet begyndte i 1958 med Renato Molteni som holdchef. Den tidligere italienske landevejsmester, Giorgio Albani, afsluttede sin karriere hos Melteni i 1959 og kom tilbage to år senere som sportsdirektør. Holdet havde succes med Gianni Motta i 1966 Giro d’Italia og Michele Dancelli i klassikerne. Eddy Merckx kom til i slutningen af 1970 efter to gange at have vundet Tour de France og to udgaver af Giro d’Italia. Han vandt i sin tid på holdet Tour de France 3 gange i 1971, 1972 og 1974 og han vandt i alt 34 etapesejre i TDF. Molteni blev i denne periode overvejende belgisk og Merckx tog mange af sine holdkammerater med fra Faemino-Faema-holdet, inklusiv hans sportsdirektør, Guillaume Driessens. Han erstattede Albani og ledede holdet sammen med Robert Lelangue fra 1972 til 1976. Efter 1976 trak Molteni sig tilbage fra feltet.