Billedet her af Tom Simpson, en engelsk cykelrytter, er fra 13. etape af Tour de France d. 13. juli 1967. Det blev en dag der rystede TDF feltet af en af de værste tragedier i løbets historie. På vej op af det mytiske skaldede bjerg Mount Ventoux faldt Simson af cyklen, ca. 1500m før toppen. Han havde slingret et stykke tid frem og tilbage over vejen og pludselig kørte han direkte ud i skærverne på bjerget og faldt af cyklen. Tourlægen Pierre Dumas var hurtigt ved ham og hans sidste ord blev ”OP OP OP” han ville bare tilbage op på cyklen. Dumas forsøgte at genoplive ham, men han var bogstaveligt kogt tør og hjertet satte ud. I hans lommer på ryggen lå der 3 rør som havde indeholdt amfetamin-tabletter, der var kun et halvt rør tilbage. Under den fatale opstigning havde amfetaminen buldret rundt i kroppen sammen med en halv flaske cognac. Dette sammenlagt med en bagende sol og 40 grader. Simsons krop var tør han svedte ikke, han var fuldstændig dehydreret. Holdkammerater og andre ryttere havde forsøgt at tale til ham inden han faldt af cyklen, men han svarede dem ikke. Han stirrede tomt ud i luften, hans ansigt var blevet gulligblegt og voksagtigt. Han havde ikke mere at give og han døde der på Mount Ventoux, det skallede bjerg. På skærverne af de hvide kalksten. Bare 29 år gammel. Der blev senere rejst en mindesten præcis hvor han faldt af cyklen. Af de medicinske undersøgelser efter hans død kom man frem til at han havde amfetamin og alkohol i blodet under løbet, en vanddrivende kombination som viste sig at være fatal sammen med det varme vejr og den hårde fysiske anstrengelse. Det er blevet en tradition, at alle de mange motionscykelryttere der tager turen fra Bédoin og til toppen af Mont Ventoux, stopper og dvæler et øjeblik ved stenen, dels af respekt for Tom Simpson, men også fordi der er brug for et hvil, inden de sidste meget stejle kilometer til toppen. Mange efterlader en drikkedunk eller andre effekter der har med cykling at gøre. Når feltet under Tour de France passerer Mindestenen ligger Løbsdirektøren en krans ved stenen og rytterne slår korsets tegn. Han deltog i TDF 7 gange og vandt aldrig en etape, han blev til gengæld verdensmester i 1965 og vandt klassikere som Milano-San Remo, Lombardiet Rundt og Flandern Rundt. Hans sidste store sejr var i Paris- Nice i 1967.
