Schweizisk cykelhold fra 2002-2006. Sponsoreret af Phonak Hearing Systems. I 2004-sæsonen satsede holdet på amerikaneren Tyler Hamilton og lagde mange resurser ind, for at han skulle vinde Tour de France det år. Hamilton styrtede og kom meget til skade under løbet og måtte trække sig. Senere blev han ekskluderet fra holdet, da han blev testet positiv for doping. Det år blev yderligere fire ryttere ekskluderet pga. doping. En anden kendt rytter, som har kørt for Phonak, er Óscar Pereiro Sio, sm var med fra 2002 til 2005. I 2006-sæsonen var amerikaneren Floyd Landis kaptajn for holdet. Under Tour de France i 2006 gik han til slut af med den sammenlagte sejr. Men det viste sig, at Landis også var blevet testet positiv for doping, og han blev den 5. august samme år fyret af holdet, efter at også B-prøven viste sig at være positiv. På baggrund af disse dopingskandaler trak Phonak sig tilbage som hovedsponsor, og holdet blev opløst.