vandt en flot etapesejr i TDF d. 16. juli 2009. Her sejrede han flot på 12. etape til Vittel. Først kørte han alene op til en udbrydergruppe på 6 ryttere. Da der manglede 22 km af etapen rykkede Sørensen fri og det var kun franskmanden Sylvain Calzati, der kunne følge danskeren. De to kørte alene i 17 km indtil de var ved at blive indhentet af forfølgerne. Da forspringet var under 10 sekunder og der manglede 5 km, rykkede Nicki endnu engang. Denne gang kunne Calzati ikke følge med, og Nicki Sørensen kørte alene over målstregen, 47 sekunder foran resten af udbrydergruppen. En smuk, smuk sejr. Det er derudover blevet til en etapesejr i Vuelta Espana i 2005 og fire danske mesterskaber i linjeløb i 2003, 2008, 2010 og igen i 2011.