Under 2. verdenkrig blev der ikke kørt Tour de France i årene 1940-1946. Løbet var blevet annonceret af L´Auto i april 1940, men løbet blev aflyst, da de tyske besættelsestropper besatte Paris, samt hele det nordlige og vestlige Frankrig i juni 1940. Det var ikke kun krigen der ændrede livets gang for Tour de France. Løbets fader Henri Desgranges døde d. 16. august 1940, 75 år gammel. Han havde stået for udformningen og idéen om, hvad løbet skulle rumme. Den tyske besættelsesmagt og Vichy-styret ønskede at Touren skulle fortsætte, men arvtageren efter Desgranges, Jacques Goddet arbejde hårdt for at det ikke skulle gennemføres. Han fortsatte med at udgive avisen L´Auto under besættelsen indtil de franske myndigheder lukkede avisen efter Frankrigs befrielse i 1944 for at udkomme under besættelsen. Goddet kunne dog bevise at han havde modarbejdet tyskerne og at han havde ladet den franske modstandsbevægelse trykke pamfletter og flyverblade på virksomheden. Det blev afslutningen på L´Auto og avisen blev åbnet igen d. 28. februar 1946 under det nye navn L´Equipe—”Holdet” som anslog forhåbninger om fællesskab og fred. Goddet stod klar til at videreføre Desgranges værk og Touren genopstod i 1947.
Denne flyer for et nyt løb, Le Circuit de France er fra den franske facistavis La France Socialiste som forsøgte sig med en erstatningsudgave af Touren i efteråret 1942. Løbet bestod af 8 etaper over 6 dage fra d. 28. september til d. 4. oktober. Goddet nægtede at have noget med det at gøre så i stedet blev det en tidligere medarbejder på L´Auto, Jean Leulliot,som var løbsdirektør. Det blev heldigvis en kæmpe fiasko og blev kun kørt den ene gang.