Billedet her er fra d. 12. juli 1964 på 20. etape sidder de to franskmænd skulder ved skulder her i Massif Central. Anquetil til venstre og Poulidor til højre, de er på vej mod etapens afslutning på toppen af Puy-de-Dôme. Det er en af historiens mest tætte og intense kampe. Før etapen førte Anquetil med bare 56 sekunder til Poulidor. De stolte franskmænd drev sig begge denne dag langt ud over fornuftens og kroppens grænser. De sad begge med låste blikke og med sveden drivende af hele kroppen og som etapen skred begyndte løbets toer at lægge afstand til føreren som efterhånden sad ligbleg og så Poulidor forsvinde i horisonten. Foran dem lå de to spanske klatrere Jiménez som vandt etapen og Bahamontes, som lå tre’er i klassementet, blev toer 11 sekunder efter. Poulidor kom i mål yderligere 46 sekunder efter Bahamontes og så var alles øjne rettet mod føreren af løbet, den på det tidspunkt 4 dobbelte Tour vinder Anquetil. Han kom i mål fuldstændig udmattet 42 sekunder efter Poulidor. Han faldt halvt bevidstløs i armene på sine holdledere mens han stønnede svagt ”Hvor meget”… ”Du fører stadig med 14 sekunder,” svarede hans Sportsdirektør Géminiani… ”Nå, men det er 13 mere end jeg har brug for” var Anquetils respons. Et fantastisk tæt løb som Anquetil 2 dage senere vandt og blev femdobbelt TDF vinder, med bare 55 sekunder ned til Poulidor efter 4504 km over 22 etaper. En af historiens tætteste og smukkeste dueller. Det lykkedes aldrig Raymond Poulidor at vinde TDF men erobrede 7 podiepladser fra 1962-1974.
