På billedet her står Henri Desgrange til højre, sammen med André Leducq, Tour de France-vinder i 1930 & 1932. Henri Desgrange var løbsdirektør fra 1903-1939. Han er kendt som manden der skabte løbet. Han havde selv været cykelrytter og var hovedmanden bag Parc des Princes velodrome, hvor TDF i mange år havde sin afslutning. Han stod også bag Frankrigs første permanente indendørs bane, Vélodrome d’Hiver, nær Eiffeltårnet. Han var en visionær entreprenør som havde et rigtigt godt øje for reklame og markedsføring og det førte til, at Desgranges blev redaktør af den nystiftet sportsavis, L’Auto, senere omdøbt til L’Équipe. Det første nummer af L’Auto-Vélo udkom den 16. oktober 1900 og blev trykt på gult papir. Desgrange er krediteret for at grundlægge Tour de France i 1903, men ideen kom egentlig fra en af hans journalister på L’Auto, Géo Lefèvre. Avisen annoncerede løbet den 19. januar 1903. Tour de France var nu en realitet, et storslået cykelløb hvor rytteres ensomme heltemod blev udstillet i en ubarmhjertig konkurrence. Den første udgave i 1903 blev et løb på 6 etaper, sammenlagt over vanvittige 2428 km. 1. etape var 467 km fra Paris til Lyon og løbet sluttede med den længste 6. etape. 471 km fra Nantes til Paris. Touren omfattede hele Frankrigs territorium og den gav fra starten franskmændende, en opmuntrede følelse af national identitet. På det her tidspunkt var der heller ikke mange franskmænd som egentlig kendte geografien i deres land. De kort som hvert år fra 1905 kom ud med ruten igennem landet, blev en måde hvorpå de lærte deres land at kende. Cykelløbssporten voksede i de år hurtigere end de nationale og internationale foreninger, der blev oprettet for at administrere den. Union Vélocipédique Française (UVF) og allerede i Tourens andet år var Desgrange ved at afslutte løbet på grund af indblanding fra UVF. Desgrange var en mand der altid gjorde tingene på sin egen måde. Han lyttede sjældent til råd fra andre. Han var dominerende, hård og viste autoritet. Han tog altid sine egne beslutninger igennem alle årene som løbsdirektør. Heldigvis kom den stædige mand hurtigt på andre tanker efter 1904 og han kørte sit Tour de France på sin måde. Det var “hans” Tour de France med hans regler, som han udarbejdede og som han strengt pålagde løbet, holdene, rytterne og alle omkring løbet. Han styrede løbet med hård hånd frem til 1939 og udpegede selv sin efterfølger Jacques Goddet, som var søn af hans mangeårige ven og finansdirektør for Tour de France siden starten, Victor Goddet. I 1947 blev der indført ”Souvenir Henri Desgrange” er en pris og pengepræmie, der gives én gang i det årlige Tour de France. Den vindes af rytteren der krydser det højeste punkt i løbet, for det meste toppen af de højeste og ikoniske stigninger i Alperne og Pyrenæerne. Siden 2003 har den vindende rytter modtaget 5000 euro i præmie. Der er også opført en mindesten for Henri Desgranges, den står på toppen af Col du Galibier.