blev den første dansker der gennemførte TDF. Sammen med Kaj Allan Olsen, Fritz Ravn og Eluf Dalgaard fik Andresen plads på det internationale hold, som bestod af portugisere, irere, østrigere og britter. I 1958 kørte rytterne på nationale hold som udgangspunkt. Ikke i firma-sponsorerede hold som vi kender det i dag. Hvert hold bestod af 12 ryttere, i dag er det otte. De fire danskere stillede op under beskedne kår. Kun et par ekstra cykler på en lastvogn. Andresen havde to cykler og brugte i modsætning til de andre ryttere det samme udstyr til både almindelige etaper og enkeltstarter. De fik en enkelt følgebil med en soigneur, hollænderen Piet van der Heyden, og en dansk træner, Henry Pedersen, med. De danske ryttere udgik dog en efter en og efter 15. etape, var kun Andresen tilbage, han fik efterfølgende en flot 5. plads på 17. etape af de i alt 24 etaper. Rytterne havde ingen hviledage dengang. På sidste etape kørte Andresen ind på den gamle velodrome på Parc des Princes i Paris, som var afslutningen på løbet de første mange år, som nummer 62. Godt 40.000 tilskuere modtog rytterne i Paris, og avisen ”France Soir” lavede sin egen hyldestartikel til den bedrøvede mand, “l’homme triste”. Det var der alene en grund til, han talte ikke fransk og kommunikerede dermed ikke med nogen. Den første dansker havde fuldført Tour de France.
