På billedet her ses Gino Bartali på bjerget Izoard i alperne d. 22. juli 1938. Det var på denne dag at han for alvor skrev sig ind i Tourhistorien. Hans bjergridt denne dag står stadig som et af de mest fantastiske i TDF-historien. Han vandt TDF 2 gange, i 1938 og blev så afbrudt af 2. verdenskrig før han igen vandt 10 år senere i 1948. Havde det ikke været for krigen ville han sandsynligvis have haft en del flere sejre. Sejren i 1948, placerede ham i historiebøgerne som den vinder med længst tidsinterval mellem to sejre i det store etapeløb. Han var sammen med Fausto Coppi den mest kendte italienske cykelrytter før anden verdenskrig. Han vandt Giro d’Italia i 1936 og 1937 og igen i 1947. Bartalis karriere var præget af den tætte konkurrence med den fem år yngre Fausto Coppi. Denne meget markante rivalisering inden for cykelsporten delte de italienske fans i to lejre – coppiani og bartaliani. Bartali, som var konservativ og dybt religiøs blev støttet af det landbrugsdominerede Syditalien, mens Coppi, som var mere udadvendt, var helten i de urbane, industrialiserede nordlige dele af landet. Bartali vandt også bjergkonkurrencen i begge de år han vandt, 1938 og 1948. Han vandt i alt 12 etapesejre i TDF.
