På billedet her står Felice Gimondi på velodromen Parc de Prince som vinder af Tour de France 1965. Han står sammen med den evige 2’er franskmanden Raymond Poulidor. Efter at have vundet amatørversionen af Tour de France (Tour de l’Avenir), blev Gimondi professionel i 1965 på cykelholdet Salvarani. Da en af holdets medlemmer trak sig fra deltagelse i Tour de France fik Gimondi plads på holdet i sidste øjeblik. Han endte med at vinde hele løbet og blev italiensk nationalhelt. Gimondi arbejdede kort som præsident for Mercatone Uno og som rådgiver for Marco Pantani. I slutningen af 1998 Tour de France inviterede løbsarrangøren Jean-Marie Leblanc, Gimondi op på scenen under podiefejringen, da Pantani blev den første italienske vinder af løbet, siden han selv havde vundet begivenheden i 1965. Gimondi vandt derudover Giro d’Italia tre gange, i 1967, 1969 og 1976, og han vandt Vuelta a España i 1968. Da han i 1968 vandt Vuelta a España, blot tre år efter at han var blevet professionel, blev han den blot anden cykelrytter, efter Jacques Anquetil der lykkedes med at vinde alle cykelsportens tre Grand Tours: Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España. Han vandt sammenlagt 7 etaper i TDF.