Tour de France Stuen 26-50

Christian Christensen var den første dansker der deltog i TDF i 1913, han stillede op for sig selv og således ikke var en del af et hold. Hans eneste betaling for at deltage i løbet var derfor blot de 10 franske franc, som de fik til kost, indkvartering og reparationer. Derudover fik de som bonus 10 Continental dæk, som de kørte rundt med omkring halsen. I den 11. udgave af Tour de France skulle rytterne ud på 15 etaper, der alle var mere end 300 kilometer og tilbagelagde en samlet distance på godt 5300 km. På 13. etape kom CC sammen med franskmanden Camille Mathieu på afveje og kørte på et tidspunkt forkert og fortsatte i flere timer, inden de opdagede fejlen. Mathieu stod af og fortsatte ikke videre, men fynske Christensen ville det anderledes. Han fandt tilbage til ruten og fuldførte etapen. Alle tidtagere og officials var på dette tidspunkt taget hjem, så Christian Christensen var faldet for tidsgrænsen og dermed ude af løbet. Den stædige dansker havde dog sat sig for at gennemføre løbet, så han kørte også de efterfølgende etaper, dog uden at få registreret en officiel tid og uden at blive økonomisk kompenseret med de 10 daglige franc. Han kørte samtlige 5287 kilometer (og lidt til) af 1913-udgaven af Tour de France, men har ikke gennemført i de officielle optegnelser. Han kørte aldrig TDF igen.

Han blev i 2012 hyldet på podiet i Paris som vinder af angrebskonkurrencen. Den mest angrebsivrige rytter gennem hele TDF. Han sluttede det år på en fornem 14. plads sammenlagt. Han kørte i alt 5 TDF og efter endt karriere blev han en skattet medkommentator under TDF fra 2017-2021. Chris Anker Sørensen døde ganske tragisk d. 18. september 2021 i Belgien, hvor han skulle have dækket VM i Cykling for TV2. Han blev ramt af en varevogn under en cykeltur og døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Indurain vandt Tour de France fem gange fra 1991-1995 og tangerede dermed Jacques Anquetil, Eddy Merckx og Bernard Hinault. Indurain er dog den første og hidtil eneste, der har vundet alle sine fem sejre i træk. Indurains kørestil i etapeløb, ligesom Jacques Anquetil, var at lægge afstand til sine konkurrenter med sin stærke enkeltstart, hvorefter defensiv kørsel i bjergene bragte ham til Paris på førstepladsen. På billedet ses han sammen med en af hans stærkeste rivaler, især i bjergene, Claudio Chiappucci. Billedet er fra Alpe d`Huez d. 19. juli 1992, det år hvor Chiappucci blev nr 2 og vandt den prikkede bjergtrøje. Han vandt i alt 3 etapesejre i sin Tour de France karriere.

Billedet her er fra d. 12. juli 1964 på 20. etape, her sidder de to franskmænd skulder ved skulder her i Massif Central. Anquetil til venstre og Poulidor til højre, de er på vej mod etapens afslutning på toppen af Puy-de-Dôme. Det er en af tour historiens mest tætte og intense kampe. Før etapen førte Anquetil med bare 56 sekunder til Poulidor. De stolte franskmænd drev sig begge denne dag langt ud over fornuftens og kroppens grænser. De sad begge med låste blikke og med sveden drivende af hele kroppen og som etapen skred begyndte løbets toer at lægge afstand til føreren som efterhånden sad ligbleg og så Poulidor forsvinde i horisonten. Foran dem lå de to spanske klatrere Jiménez som vandt etapen og Bahamontes, som lå tre’er i klassementet, blev toer 11 sekunder efter. Poulidor kom i mål yderligere 46 sekunder efter Bahamontes og så var alles øjne rettet mod føreren af løbet, den på det tidspunkt 4 dobbelte Tour vinder Anquetil. Han kom i mål fuldstændig udmattet 42 sekunder efter Poulidor. Han faldt halvt bevidstløs i armene på sine holdledere mens han stønnede svagt ”Hvor meget”… ”Du fører stadig med 14 sekunder,” svarede hans Sportsdirektør Géminiani… ”Nå, men det er 13 mere end jeg har brug for” var Anquetils respons. Et fantastisk tæt løb som Anquetil 2 dage senere vandt og blev femdobbelt TDF vinder, med bare 55 sekunder ned til Poulidor efter 4504 km over 22 etaper. En af historiens tætteste og smukkeste dueller. Det lykkedes aldrig Raymond Poulidor at vinde TDF men han erobrede 7 podiepladser fra 1962-1974.

Billedet her er fra 1989. Den 76. udgave af Tour de France. Her i 200 året for den Franske Revolution. Det skulle blive historiens tætteste udgave af Touren. Amerikanske Greg Lemond fra ARD-holdet var 50 sekunder efter Franske Laurent Fignon Fra Super-U holdet, før den afsluttende enkeltstart ind til Paris. Han kørte en af de hurtigste enkeltstarter Touren havde set. Han kom som den første nogensinde med sit aerodynamiske og højteknologiske udstyr; fantomhjelm, triathlon-styr og pladehjul og vandt etapen med 58 sekunder og dermed løbet samlet, bare 8 sekunder foran Fignon. Løbet havde været én lang tæt duel imellem Greg Lemond, som erobrede den gule trøje efter 5 etape enkeltstarten i Rennes, som han vandt 56 sekunder foran Fignon. Laurent Fignon fra Super U-holdet erobrede den fra Lemond efter 10. etape til Superbagnéres og var nu 7 sekunder foran Lemond. Han beholdte trøjen hen over den franske nationaldag, Bastilledagen d. 14. juli men måtte den 17. juli, efter 15. etape til Orciéres-Merlette, igen overlade trøjen til Lemond. Han var nu 40 sekunder foran Fignon. 2 dage senere, på 17. etape til det legendariske bjerg Alpe d´Huez, tilbageerobrede Fignon trøjen. Han havde set svaghedstegn hos amerikaneren og angreb ham på det mytiske bjerg. Det endte med at han tog den gule trøje og havde efter etapen et forspring på 26 sekunder. Det udvidede han til 50 sekunder over de næste 3 etaper og så blev det hele afgjort på den famøse sidste etape, enkeltstarten til Paris hvor Lemond så endeligt erobrede trøjen med de bare 8 sekunder. Dette efter 87 timer, 38 minutter og 35 sekunder i sadlen, hvor der blev kørt 3285 kilometer. Det var indtil løbet i 2023, foreløbig sidste gang at Touren blev afsluttet med en enkeltstart.

Mikkel Norsgaard Bjerg som kører for UAE Team Emirates. Har deltaget i Tour de France 3 gange og har været en meget vigtig hjælperytter for Pogacar under hans 2 TDF sejre. Hans største sejr som professionel er etapesejren på 4. etape af Critérium du Dauphiné. Han har haft fantastiske resultater i ungdomsårene, bl.a under VM i landevejscykling 2016 i Doha tog han sølvmedaljen, efter amerikanske Brandon McNulty ved enkeltstarten for juniorer. I 2017 tog Bjerg først EM-sølv ved enkeltstarten for U23-ryttere under EM i landevejscykling i Herning, før han én måned senere blev U23-verdensmester i enkeltstart under VM i landevejscykling i Bergen. En imponerende præstation som han gentog i 2018 og 2019. Han blev i 2021 gift med den professionelle cykelrytter Emma Norsgaard.

Frey kørte på Frimatic holdet og blev den første dansker til at vinde en etape i TDF. Etapesejren kom på 9. etape til Mulhouse d. 5. juli 1970. Her besejrede han sin egen holdkaptajn, Joaquim Agostinho, der ganske vist kom først over målstregen, men straks efter blev diskvalificeret for at sætte hænderne på Mogens Freys styr og dermed holde ham tilbage i spurten. En kæmpe skandale og der blev efterfølgende et iskoldt forhold mellem Frey og Agostinho. Det var ikke kun den portugisiske holdkaptajn, som blev en smule harm over danskerens etapesejr. Frey blev en hadet mand i Portugal i mange år derefter. Men han var ligeglad, han vandt den første danske etapesejr i TDF.

En typisk endagsrytter, som dog kørte Tour de France 2 gange i 2010, hvor han fik en flot 8. plads i spurten på Champs Ellysse og så igen i 2016.

Mørkøv kørte i 2012 sit første Tour de France. Fra starten gjorde han opmærksom på sig selv ved at vinde den prikkede bjergtrøje på 1. etape. Også på de to næste etaper tog han point til denne trøje, som han blot er den tredje dansker, der har båret (efter Bjarne Riis og Michael Rasmussen). Han har i alt deltaget i Tour de France 8 gange. Han er en af Danmarks mest vindende Baneryttere og har bestemt også fundet sin plads i landevejsfeltet ved at være en af verdens bedste leadout-ryttere for de store sprintere.

Jesper Worre deltog i en enkelt TDF i 1989 uden nogen synderlige resultater. Vandt en etape i Vuelta Espana i 1990 og fik en samlet 15. plads i Giro d´Italia i 1986. Han vandt Post Girot Open i Sverige i 1988, Post Danmark Rundt i 1986. Han har fra 1999 og frem til 2009 været ansat som direktør og sportschef i Danmarks Cykle Union (DCU) og har fra 1997 til og med løbet i 2019 været løbsdirektør for Post Danmark Rundt, nu PostNord Danmark Rundt.

Nicki Sørensen vandt en flot etapesejr i TDF d. 16. juli 2009. Her sejrede han flot på 12. etape til Vittel. Først kørte han alene op til en udbrydergruppe på 6 ryttere. Da der manglede 22 km af etapen rykkede Sørensen fri og det var kun franskmanden Sylvain Calzati, der kunne følge danskeren. De to kørte alene i 17 km indtil de var ved at blive indhentet af forfølgerne. Da forspringet var under 10 sekunder og der manglede 5 km, rykkede Nicki endnu engang. Denne gang kunne Calzati ikke følge med, og Nicki Sørensen kørte alene over målstregen, 47 sekunder foran resten af udbrydergruppen. En smuk, smuk sejr. Det er derudover blevet til en etapesejr i Vuelta Espana i 2005 og fire danske mesterskaber i linjeløb i 2003, 2008, 2010 og igen i 2011.

har deltaget i TDF 4 gange i 1988, 1990, 1991 og 1992. Han blev den første dansker til at vinde en bjergetape, da han d. 21. juli 1988 vandt 19. etape til Puy de Dôme.

Dansk, dygtig hjælperytter, der kørte i alt 3 TDF uden de helt store resultater. Han kørte i sin karriere for store hold som Rabobank, Telekom og sluttede med 10 år på de danske hold Team Jack & Jones samt CSC. Han fik gode sejre i etapeløb som International Hessen Rundfart i 2001 og Sverige Rundt i 1996. Han er i øvrigt søn af den tidligere cykelrytter, OL bronzevinder, Verner Blaudzun.