Frey kørte på Frimatic holdet og blev den første dansker til at vinde en etape i TDF. Etapesejren kom på 9. etape til Mulhouse d. 5. juli 1970. Her besejrede han sin egen holdkaptajn, Joaquim Agostinho, der ganske vist kom først over målstregen, men straks efter blev diskvalificeret for at sætte hænderne på Mogens Freys styr og dermed holde ham tilbage i spurten. En kæmpe skandale og der blev efterfølgende et iskoldt forhold mellem Frey og Agostinho. Det var ikke kun den portugisiske holdkaptajn, som blev en smule harm over danskerens etapesejr. Frey blev en hadet mand i Portugal i mange år derefter. Men han var ligeglad, han vandt den første danske etapesejr i TDF.